For mange gælder det om, når man leder efter det rette digitalpiano, at finde det klaver der matcher alle ens behov. Der skal både være gode tangenter, god lyd, gode klaver-samples, et overskueligt display, og så fremdeles. Med Kawai’s ES-520 får du alt dette samlet, i et fantastisk mid-range stagepiano. I denne artikel vil dykker vi ned i, hvad man får, når man køber et Kawai ES-520. 

ES-serien 

Kawai’s ES-520 er det midterste stagepiano i deres ES-serie, som alt i alt består af ES-110, ES-520 og ES-920.  

ES-110 er den første model i serien. Her får man et helt basalt stagepiano, der kan lige præcis det den skal. Tangentmekanikken Responsive Hammer Compact Action II giver en autentisk og realistisk fornemmelse af et akustisk klaviatur, og med dens 2x 7 W højtalere og en række samples af både klaver, e.piano, strygere m.m., kan man få en nuanceret og realistisk lyd ud af dette prisvenlige stagepiano. 

ES-520 er en klar opgradering, ift. ES-110. Der er nu 2x 20 W højtalere, flere lyde/samples, og nu også et display, hvilket gør overblikket lagt bedre. Tangentmekanikken er dog den samme som på ES-110. Da artiklen omhandler ES-520, bliver stagepianoet beskrevet yderligere efterfølgende. 

ES-920 er topmodellen i serien, og den helt store forskel ligger her i tangentmekanikken. Nu hedder den Responsive Hammer III Action, og er lavet til at repræsentere tangentmekanikken i et ægte flygel. Det giver en meget naturlig og realistisk følelse, så man derved med tryghed kan øve sit repertoire, uden pludselige forandringer når man derimod spiller på et akustisk klaver eller flygel.  

Hjemme, på scenen, din musik 

Kawai præsenterer for os i ES-serien et instrument, der egner sig til enhver situation og miljø. Det betyder blandt andet, at man selv kan tilpasse looket på sit klaver. Naturlig vis kan man få en lang række stativer til sit stagepiano, der gør det let at tage hele sit set-up med sig, hvis man skal spille live, men til hele Kawai ES-serien, er der lavet et stativ der gør, at man også let kan have sit stagepiano til at stå i stuen eller på værelset, hvor det kan blive en del af rummet og bidrage til det æstetiske billede. Billedet nedenfor viser ES-520 med et fuldt set-up. 

Ideen om at samle alle behov i ét instrument, tager sig megen opmærksom hos Kawai i deres ES-serie. Det skal både være et pænt møbel til at have stående i hjemmet, samt et professionelt stagepiano der matcher behovene hos live-optrædende pianister - og det må man sige, at ES-520 gør.  

Lyden af et koncertflygel 

Med tangentmekanikken Responsive Hammer Compact Action II, der simulerer fornemmelsen af et rigtigt klaver, er der på passende vis også to fantastiske klaversamples fra to verdensklasse flygler. Der er her tale om Kawai’s flagskibsmodel Shigeru Kawai SK-EX, som er berømt blandt andet for dets tonale klarhed og usædvanlige dynamiske spændvidde. Derudover tilbyder ES-520 også den karakteristiske lyd af Kawai’s EX koncertflygel. Begge lyde er reproduceret med samples fra alle 88 tangenter med Kawai’s avancerede Harmonic Imaging lydteknologi for at skabe en standard indenfor den tonale kvalitet i stagepianoer. 

Denne kombination af tangentmekanikken og Kawai’s avancerede lyd-/sampleteknologi gør det derfor nemmere at skabe et nuanceret og dynamisk lydbillede, der til sidst bliver samlet og sendt ud via de 2x 20 W højtalere. Disse højtalere er lavet i samarbejde med et af Japans førende fabrikanter af lyd og højtalere, og ES-520 tilbyder derfor nu et nydesignet bundkort, forstærker og højtaler. 

Effekter og lyde 

Lige som mange high-end stagepianoer, er der en række af effekter, således at man kan modificere og tilpasse de allerede eksisterende lyde, så de passer præcist til dig behov. Hvad end man skal bruge et distorted orgel til Rock’n’roll eller en blød e.piano med rumklang og tremolo, så har man på ES-520 rig mulighed for netop dette med den mange indbyggede effekter. Lige ledes kan man derefter gemme disse lydindstillinger, så man er klar til at give den gas på scenen. 

USB og Bluetooth 

Som tillæg til normal USB-tilslutning, som man efterhånden finder i næsten alle digitale pianoer, finder man også i Kawai ES-520 både Bluetooth MIDI og Audio. Ved at tilslutte klaveret til sin mobil, tablet eller computer, kan man på den måde gøre brug af alverdens musikrelaterede apps – eksempelvis GarageBand eller nogle af Kawai’s egne apps. Man kan også via en Bluetoothforbindelse afspille musik direkte igennem klaveret, så man kan øve sig på den sang man er i gang med at øve, eller bare bruge de kraftfulde højtalere som en regulær bluetooth-højtaler. 

Lige ledes kan man via en USB-forbindelse tilslutte ES-520 til en computer, og derved bruge klaveret til indspilning, lige som et MIDI-keyboard. Via en USB-nøgle, kan man også loade og gemme data direkte fra klaveret. 

Mid-range klaver – High-end performance 

Alt i alt kan dette Kawai ES-520 alt hvad man har brug for, endda til en god pris. Med en vægt på kun 14,5 kg, et dette stagepiano ideelt til at tage med sig, men det egner sig bestemt også til at have stående frit i hjemmet, som en del af rummet. 

 

Se Kawai ES-520 samt diverse tilbehørspakker med linket her!