Yamaha er nu ude med en ny serie af stagepianoer, der fra Yamahas side giver helt nye muligheder til enhver live-performance. Den nye YC-serie er spækket med en masse fede lyde, effekter, og overordnet set alt hvad der forventes af et stagepiano. I denne artikel tager vi et nærmere kig YC-serien i sig selv, samt hvilke egenskaber og kvaliteter de tre modeller i serien bringer.  

Tre modeller til tre behov 

De tre modeller i YC-serien lyder som følgende; YC61, YC73 og YC88, og som navnene antyder, har de tre modeller forskellige antal tangenter. Dertil er der også tre forskellige tangentmekanikker; På YC61 ser man Yamaha’s såkaldte 

Waterfall Keyboard,

 der med sine ikke-vægtede tangenter giver en traditionel følelse af et orgel og på samme tid giver musikeren mulighed for at udtrykke sig med klaver- og e.pianolyd, strygere og alverdens synth-lyde.  

På YC73 får man det, som Yamaha kalder Balanced Electrik Piano Action. Med disse tangenter får man en balanceret og vægtet fornemmelse, der kombinerer følelsen af et vægtet klaver og lettere tangenter, set på eksempelvis førnævnte YC61. Denne kombination kan for mange være perfekt til en live-performance der indeholder alt fra nuanceret klaverspil til en avanceret synth-solo. 

Til sidst i rækken er der så YC88, hvis tangentmekanik har fået navnet Natural Wood Triple Sensor ActionMed disse tangenter får man følelsen af et ægte Yamaha flygel. Det vil bl.a. sige, at vægtningen af tangenter gradvist bliver lettere og lettere, i takt med at man bevæger sig fra de laveste til de højeste tangenter - præcis som et akustisk klaver.

Lydbibliotek

Som nævnt er denne serie spækket med lyde, og først på listen er selvfølgelig Yamaha’s klaver-samples. YC-serien indeholder bl.a. to fantastiske samples fra deres koncertflygler Yahama CFX og Yamaha S700, hvilket giver rig mulighed for at udtrykke sig, som var det et flygel man spillede på. Blandt klaverlydene er der selvfølgelig også en ‘electric grand’, der er taget direkte fra Yamaha CP80 – et elektrisk klaver der blev introduceret helt tilbage i 1978. 

Af e.pianolyde er der selvfølge også en række af valgmuligheder, der passer til enhver genre. På listen er der bl.a. disse:  

  • 78 RD har en højkvalitets lyd der er rund og ren. Den passer til de fleste genrer, og er perfekt, hvis man vil tilføje effekter såsom chorus eller delay.  
  • 75 RD har en mere ‘uren’ lyd, og passer derfor perfekt til eksempelvis funk. 
  • 73 RD har en mere Vintage e.pianolyd, og fungerer perfekt til ballader, fusion, eller som akkompagnement til en sanger. 

En helt ny feature i YC-serien er Drawbars, der oprindeligt kommer fra orgelet. Tilbage i tiden kunne man med disse Drawbars simulere klangen fra eksempelvis en tværfløjte eller en obo. En nærmere gennemgang af disse Drawbars bringes i fokus under afsnittet 

Sound Control

. Men Drawbars går hånd i hånd med el-orgel, og i YC-serien er det naturligvis inkluderet. Her ser man både Yamaha’s VCM Organ og deres FM Organ. Med disse får man en helt klassisk orgellyd, som man ganske nemt kan indstille, så man får præcis den orgellyd man gerne vil have.  

Naturligvis finder man også en række af strygere, synth pads, synth leads, synth basser, blæsere, og mange andre lyde.

Sound control

På trods af alle de lyde der allerede findes i YC-serien, har man rig mulighed for selv at skabe sin egen lyd. De tre modeller er nemlig indrettet i forskellige moduler, der alle har sine egne egenskaber. Billedet nedenfor illustrerer disse moduler hver for sig.  

I orgelmodulet kan man justere og modellere de allerede eksisterende orgellyde, med eksempelvis “rotary speed”, vibrato, pre-drive og chorus, og hvis man vil spille mere rytmisk orienteret orgel er der forskellige variationer af percussive indstillinger. Selvfølgelige er der også de førnævnte Drawbars, hvilke er lidt mere komplicerede end man skulle tro. Drawbars fungerer på den måde, at de hver styrer en overtone til den tone der bliver spillet. Det vil sige, at eksempelvis den første bar, med navnet 16’, styre volumen for den tone der er én oktaver (den 8. tone ift. grundtonen) under den tone der er spillet. Det samme gælder for den sjette bar, der har navnet 22/3’. Denne bar styrer blot volumen for den tone der er en oktav + en kvint (den 12. tone ift. grundtonen) over den tone der bliver spillet. Det er et forholdsvis kompliceret system, og det kræver derfor at man sætter sig ind i dette system, for at forstå formålet af disse Drawbars. 

 

I det midterste modul er der det såkaldte “live set”. Her finder man en mindre skærm, der giver et godt overblik over, bl.a. hvilke lyde og effekter der er aktive, man kan ændre og gemme presets, lave alverdens indstillinger, osv. 

 

Dernæst kommer “Keys” modulet. Det er her man finder diverse lyde, hvad end det er klaver, e.piano, strings eller synth.  

 

Herefter kommer der tre forskellige effektmoduler, hvor man kan indstille effekter så som reverb, drive, chorus, tremolo, flanger, osv. Til sidst finder man et modul til at styre master equalizer.  

VCM 

En af de ting der gør YC-serien speciel, er en bestemt teknologi kaldet “Virtual Circuit Modeling”. Siden 1990’erne har Yamaha udviklet på denne teknologi, der meget præcist simulerer et analogt effektkredsløb. Det er netop disse individuelle effektmoduler der gør denne simulering så præcis, og det medfør derfor, at ingen detaljer forsvinder i mængden. Det at altså på grund af denne VCM-teknologi, at Yamaha er i stand til digitalt at rekreere effekter og samples i momentet til perfektion. 

Bygget til at holde 

Yamahas YC-serie er lavet til at tage med til spillejobs, og det er derfor forventet at et sådant instrument kan holde til en sådan behandling. På Yamahas egen hjemmeside beskriver de YC-seriens design som følgende: “YC Keyboards aren’t just designed to be played. They’re made to be bumped, jostled, scratched, crammed in a van, stuffed in an overhead bin and adored by players and fans, gig after gig. In short, they’re built to last, like the company that stands behind them”. 

Det perfekte stagepiano 

Man kan i den grad sige, at Yamaha med denne serie har hævet baren for, hvad man kan forvente af et stagepiano - både fra Yamahas egen produktion, og ligeså fra konkurrenternes. Alt i alt er der ikke én ting at sætte en finger på, i Yamahas nye YC-serie.