shopping_cart 0
shopping_cart 0

Din kurv View cart close

Subtotal
Estimeret total
Din kurv er tom
Tips & Tricks | Digitalpiano.com

1. Indledning

Inden du går i gang med at købe et digitalpiano, skal du have fundet ud af, hvad dine krav til instrumentet er. Uanset om du er nybegynder, øvet eller en rigtigt dygtig pianist, så vil der altid være nogle krav der gør sig gældende. Et af de krav kan være: Hvad må det koste? I dag findes der gode billige digitalpianoer, men overordnet er det sådan at pris og kvalitet hænger sammen. Prøv at gøre dig tanker om, hvor meget du har råd til, og ikke gå for meget på kompromis med dine andre krav.

Det kunne f.eks. være, at det skal have en bestemt størrelse, en bestemt farve, have nogle bestemte funktioner, være flytbart eller have et bestemt udseende. Mange af de krav vidste du nok slet ikke at du havde. De fleste af os vurderer udseendet på instrumentet med tanker om æstetik. Så stil dig selv spørgsmålet; ville jeg blive glad for at se på instrumentet hver dag, hvis det stod i mit hjem?

Digitalpianoet, elklaveret, digitalklaveret eller elpianoet; kært barn har mange navne, blev opfundet i halvfjerdserne. Først i firserne blev det prismæssigt tilgængeligt for almindelige mennesker at købe deres eget digitalpiano, og folk begyndte at købe (hjemme) digitalpianoer til stuen, børneværelset og kontoret. Digitalpianoet har vundet større indpas i de danske hjem, og er blevet meget populært blandt andet på grund af muligheden for, at skrue op og ned for lyden og for at spille med hovedtelefoner.

(Digitalpiano.com og) Juhl-Sørensen har handlet med akustiske klaverer og flygler siden 1895 og med digitalpianoer siden begyndelsen i 80’erne, og vi har kunne følge udviklingen igennem de seneste år hvor vi ser, at der er flere og flere der vælger et digitalpiano frem for et akustisk klaver, dels på grund af prisen og dels på grund af de digitale funktioner. Der er også flere klaverpædagoger, klaverundervisere og lærere der i dag anbefaler et digitalpiano som læringsinstrument i de første år.

For os handler det om, at bringe glæden ved klaverspillet til så mange mennesker som muligt, uanset om det er et akustisk eller digitalt piano vores kunder ønsker. Læs mere nedenfor om de forskellige funktioner de forskellige instrumenter har, i forhold til evt. krav du måtte have samt hvad du skal være opmærksom på inden køb. God fornøjelse!

2. Historie

Et digitalpiano er et elektrisk musikinstrument som gengiver en optaget lyd (samples), gennem indbyggede højtalere og som simulerer lyden og fornemmelsen af et akustisk piano. De første digitalpianoer kom frem i 1970'erne i Italien og Japan, og tangenterne var ikke anslagsfølsomme. Med udviklingen af digitalpianoet i 1980'erne blev tangenterne anslagsfølsomme, og blev samtidig økonomisk tilgængelige for de fleste mennesker. Op igennem 1990'erne blev endnu en dimension tilført, vægtede tangenter, og med stadig bedre samples.

I dag er det et godt alternativ til det akustiske piano, med både anslagsfølsomme og vægtede tangenter, mulighed for at spille med forskellige lyde samt optage det man spiller. Disse egenskaber findes som minimum i alle digitalpianoer i dag. Dette er modsat keyboards, som stadig kun har anslagsfølsomme tangenter.

At gengive et akustisk piano er ikke let, da en mekanik er ganske avanceret, se billede forneden.

I dag bruger de fleste producenter meget energi på at optage og forfine deres samples. Spiller man f.eks. på et Kawai eller Yamaha digitalpiano, vil man når man spiller høre et af deres akustiske klaverer eller flygler. Læs mere om lyd under menupunktet "Lyde".

Den helt store fordel ved et digitalpiano er, at man kan skrue op og ned for lyden samt spille med hovedtelefoner, så man ikke forstyrrer de øvrige i husstanden. God fornøjelse med klaverspillet!

3. Mærker - hvilke skal man gå efter?

På det danske marked er der repræsenteret omkring 10 forskellige digitalpianomærker, og endnu flere stagepiano og synthesizer mærker. Det bedes vil være at prøve, høre og se de instrumenter man er interesseret i, såfremt det ikke er en mulighed, er der mange anmeldelser på nettet der kan hjælpe en, til at tage den rette beslutning.

Om man starter med, at lade pris være en afgørende faktor, så kan man prøve at se, hvilke modeller der er i den prisklasse, og så undersøge disse nærmere. Grundlæggende er langt de fleste mærker på det danske marked gode instrumenter, men der er dog tre digitalpianomærker der skiller sig ud: Yamaha, Kawai og Roland. Hvorfor det? De er alle tre japanske mærker med mange års erfaringer. Yamaha og Kawai har produceret akustiske klaverer og flygler siden starten af 1900-tallet. Her er man altså sikker på, at den viden de har omkring lyd og tangentfornemmelse, er noget de har overført til deres digitale instrumenter. Roland, som er et elektronikfirma, har lavet digitalpianoer lige siden starten, og har derfor opbygget en troværdighed omkring sig selv.

Korg og Casio, som også er japanske firmaer, har også lavet elektronik og digitale instrumenter lige siden starten. Det nye mærke Dexibell, er et italiensk firma, hvor fabrikken producerede instrumenter for Roland i mange år. Nu har medarbejderne startet deres egen produktion op, og er det eneste europæisk-byggede instrument der findes i Danmark i dag. Ringway og Kurzweil findes også på det danske marked, men er mindre kendte.

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål: Hvilket mærke skal man gå efter? Der er ikke noget entydigt svar på dette, i det hvert individ har forskellige præferencer og hører forskelligt. Set fra et klaverakustisk synspunkt, så vil vi anbefale at kigge på enten Yamaha eller Kawai, men det er slet ikke sikkert det er det rigtige for dig. Den bedste måde at komme tættere på et valg er, at komme ud og prøve dem hos os, vi har et stort og bredt udvalg i vores butikker i Egå og København.

Vi glæder os til at møde dig

4. Lyde

En af de absolut vigtigste faktorer ved valg af digitalpiano er, om du kan lide det du hører. Vi kommer alle med en forestilling om, hvordan et klaver skal lyde, og der er ikke noget der er mere rigtigt overfor noget andet. Kigger man rent historisk på det, så er man rimelige enige om, at den lyd et Steinway & Sons har, er et foregangsbillede for, hvad andre prøver at efterligne. Men det er ikke ensbetydende med, at det er den rigtige lyd at gå efter for dig. Derfor giver det god mening, at lytte til forskellige mærker og modeller.

Der er to faktorer man skal være opmærksom på:

For det første, så er instrumentets kunnen, baseret på de højtalere som sidder i instrumentet. Det vil altså sige, at lyden er ikke nødvendigvis dårlig, den er bare begrænset af højtalernes kunnen. Køber man et dyrere digitalpiano, så er højtalerne også bedre og mere præcise i den gengivelse af samplings. Modsat, spiller man med nogle gode hovedtelefoner, så er gengivelsen så god, som den var tænkt da man indspillede det akustiske instrument. Derfor skal man heller ikke altid dømme instrumentet på den umiddelbare lyd man hører, men nærmere på dens højtalere.

For det andet, så er der forskellige udgangspunkter for samplingen hos de forskellige producenter. Eksempelvis spiller du altid på Kawai akustiske instrumenter, når du spiller på et Kawai digitalpiano, det samme med Yamaha. Anderledes er det for Casio, Korg, Roland og Dexibell, som ikke selv har en produktion af akustiske instrumenter. De samples man hører her, er en blanding mellem computergenereret og optaget lyd fra forskellige akustiske producenter som Yamaha, Kawai, Steinway & Sons, Bösendorfer m.fl.

Hvis man skal lave en opsummering, så skal man ikke være så nervøs for, om man får en god lyd i det digitalpiano man vælger. I selv de billigste digitalpianoer får man en rigtig god lyd, især når man spiller med hovedtelefoner. Har man ikke tænkt, at spille med hovedtelefoner, skal der gøres overvejelse om højtalerne kan leve op til ens krav. Hovedreglen er, jo større model, jo bedre højtalere og højere pris.

Til sidst er der kun at sige, at der findes kun én som ved hvordan et klaver skal lyde, og det er dig!

5. Tangenter

Der er stor forskel på tangenter – dette er gældende for både akustiske som digital instrumenter. Der er heller ikke noget facit for, hvad der er rigtigt eller forkert. Dog er der en generel konsensus omkring, hvordan man prøver at efterligne vægtningen af tangenten, og det er efter et flygel. Det er teknisk meget svært at udvikle en mekanik, da den skal kunne spille alle nuancer man kan tænke sig, eller sagt på en anden måde - alle regnbuens farver; og alle farver ind imellem. Mekanikken på et opretstående klaver og flygel er forskellig. På den opretstående skal hammeren tvinges tilbage inden den kan spille igen, hvorimod tyngdekraften klarer dette på et flygel. Nuancerne er mange, og forslagene fra de forskellige producenter er også mange.

I dag er producenterne kommet langt, og faktisk er mekanikken på de fleste mellem- og højere prisklasse digitalpianoer rigtigt gode og meget realistiske. I et forsøg på at rykke endnu mere ved opfattelsen af, hvad man kan i et digitalpiano, er mange producenter begyndt at udvikle rigtige trætangenter og endda rigtig mekanik. En trætangent anses derfor for at kunne tilbyde det mest realistiske anslag i dag, selvom mange plastiktangenter også gør det rigtigt godt.

Det der er afgørende er, at det skal være behageligt at spille på, og selvom en trætangent lyder som det mest rigtige, er det ikke nødvendigvis den rigtige løsning for dig. Derfor er det vigtigt, at man giver sig tid til at prøvespille flere forskellige modeller. Hvorfor det? Fordi tangentfornemmelsen er vigtig for dit fremtidige spil. Om tangenten ikke kan leve op til dine krav om 2 eller 4 år, alt efter hvor hurtigt du udvikler dit klaverspil, må du ud og købe nyt.

Vi siger, at digitalpianoer i prisklassen kr. 3.000 - 10.000 har et udviklingspotentiale på mellem 2-5 år. Køber man et digitalpiano fra kr. 10.000, burde man være sikret et udviklingspotentiale på mere end 5 år. Og bliver man rigtigt dygtig, så er næste naturlige skridt selvfølgelig Steinway & Sons.

Vi glæder os til at se dig!

6. Funktioner

Nedenstående er funktioner, som de fleste digitalpianoer har i dag. Det er vigtige funktioner, da de kan hjælpe med at man lærer hurtigere.

Metronom

En metronom hjælper dig med at holde tempoet. Man angiver et tempo, som efterfølgende afspilles med klik fra instrumentet. Tempoet sættes efter beat per minut, og kan indstilles efter forskellige taktarter, og om man ønsker at høre et ét-slag eller ej. Et metronom er god at have, når man skal øve en melodi i et bestemt tempo.

Optager

En indbygget optager er brugbar i de fleste øvesituationer. Udover at det kan være sjovt at høre sig selv spille, så er det også brugbart i en læringssituation. På flere instrumenter kan man optage på flere spor, er det ikke nok, kan man på langt de fleste digitalpianoer forbinde det til en computer, og brug et optageprogram til at optage så mange spor man ønsker.

Transponering

Med transponering får man mulighed for at transponere til en anden toneart. Når man skifter til en anden toneart, så skifter man tonehøjden på starttonen og får dermed et helt andet udgangspunkt. Det kan være brugbart i en situation, hvor du har lært at spille en sang et sted på klaveret, eksempelvis med starttone på C, men får brug for at spille den med starttone F. Med transponeringsfunktionen, kan du som pianist spille sangen det samme sted med starttone C, men klaveret spiller sangen med starttone F. Dette er især brugbart, i forbindelse med sangere, der ønsker at synge i et højere eller lavere toneleje.

Polyfoni

Polyfoni er ikke en funktion, men nærmere et begreb, som er godt at kende til i søgningen på et digitalpiano. Forestil dig, at du er på udkig efter en computer, de fleste ved i dag, at den computer med flest RAM er den bedste computer. Det er nogenlunde det samme med polyfoni. For langt de fleste almindelige brugere, er polyfoni fra 128 helt fint, det højeste er 256. Polyfoni er et udtryk for hukommelse af antal toner, der kan klinge samtidig. Hvis man forestiller sig, at man får brug for at spille på alle tangenter samtidig, (hvilket man sjældent gør), så er det godt at have så meget polyfoni som muligt. Spiller man avanceret klavermusik, vil det være godt at have et digitalpiano med meget polyfoni.

Bluetooth

Bluetooth er en ny funktion i mange nyere digitalklaverer. Men hvad kan man bruge den funktion til? Bluetooth funktionen i et digitalklaver har i de fleste tilfælde den samme funktion, som MIDI IN/OUT. Den information der kan sendes gennem bluetooth er altså den samme information der kan sendes via kabel til f.eks. en computer. Det der er nyt, og smart, ved at have bluetooth er nu, at integrationen til iPad's og lign. er blevet langt nemmere (og billigere). Du kan f.eks. optage direkte ind i Garageband, skrive noder direkte i et nodeprogram, eller bruge et professionelt program til at ændre på MIDI-settings. Nogle digitalklaverer bruger i dag også Bluetooth-funktionaliteten til at forbinde til en Native App som de forskellige producenter har udviklet, f.eks. Roland's app der hedder Piano Partner 2.

7. Højtalere

Som du måske har læst under 4. Lyde, så er det ikke højtalerne, som afgør om lyden på dit digitalpiano er god eller dårlig. Men højtalerne medierer dit indtryk alt efter hvor højt de kan spille og hvor mange højtalere der er på instrumentet. Producenterne har hvert deres udgangspunkt med placeringen af højtalerne på instrumentet. Nogle vælger at placere dem under instrumentet, hvor de spiller nedad, mens andre placerer dem foran så de spiller mod dig. Der er ikke noget facit for, hvad der er det rigtige, det afgørende er at oplevelsen føles så realistisk som muligt.

Hvor mange watt (w) har du så brug for? Vi anbefaler, at når instrumentet stå i en stue eller et værelse, så er 12w-20w rigeligt at gå efter, især hvis man bor i lejlighed. Har man et lidt større lokale som skal spilles op, anbefaler vi over 20w. Mange instrumenter har også under 12w, her kan lyden også være helt fin, om man bare skal spille for sig selv. Højtalerlyd er også enorm svær at sammenligne - intet rum er ens i forhold til rumklang, og derfor kan det lyde på en måde hos en forhandler og anderledes derhjemme.

Hovedpointen her er altså, at man skal ikke vurdere hele instrumentet, baseret på det man hører i højtalerne.

Vurdér helhedsoplevelsen; hvordan er kvaliteten af lydene, hvordan ser instrumentet ud, har den de funktioner jeg ønsker mig, og har det den rigtige pris?

Denne side blev sidst opdateret den 2020-07-01.