Er du rigtig glad for dit digitale klaver, men drømmer om et større udvalg i dit lydbioliotek? Så læs med i vores guide her!

 

Dette er en guide, ment som hjælp til folk der ønsker flere lyde til deres klaver. Det skal ikke anses som faktum.

 

Hvad vil jeg egentlig?

Der er flere forskellige valgmuligheder når det gælder, hvilken kilde der skal give dit instrument flere lyde. Og de har hver især nogle fordele og ulemper. Derfor har vi opdelt dem i fire forskellige kategorier:

 

1. Ipad/tablet

Ipad’en eller tabletten er en rigtig god og billig løsning til at få nogle lyde til enten meget få eller ingen penge. Vi har blandt andet erfaret, at den gratis app garageband på ipad’en, har en god samling af flere lyde, som er af nogenlunde høj kvalitet og muligheden for tilkøb af flere lyde er muligt.

2. Computer

Computeren deler nogle af de samme apps som på Ipad’en eller tabletten, dog vil man kunne finde nogle af de lidt mere seriøse PC sound modules her. Formålet med disse er det samme som de fysiske lydmoduler, her foregår det hele bare igennem computeren. 

3. Lydmodul

Her er der tale om de fysiske lydmoduler, som kan have et hav af forskellige lyde, og indgange, som er til den mere professionelle side. Lydkvaliten afhænger af lydmodulet men er specielt populært fordi man har nogle rigtige knapper at skrue og trykke på.

4. Andet instrument

Der er også mulighed for at tilslutte et gammelt keyboard til dit nuværende instrument. Dette kan spare én en masse penge og stadigvæk give en god samling af lyde som man vil blive glad for. 

 

Hvilke udfordringer kan der være

Der kan være flere udfordringer ved at rode sig ud i at få flere lyde og længere krige med at få tingene til at virke. Derfor har vi fundet nogle af de mest normale udfordringer man skal bide mærke i.

Det er vigtigt, at man ikke får anskaffet sig de forkerte kabler i forhold til ens enheder. Derfor er det vigtigt at man ved præcist, hvilke indgange man har og, hvilke kabler man skal bruge. Og kan spare én en masse tid, hvis man undersøger det ordentligt fra starten.

Class complaint er et udtryk, som er meget relevant når man snakker kompatibilitet med andre enheder. Udtrykket dækker over at et instrument kan tale med andre enheder uhindret, igennem USB. Der hvor man oftest vil støde på problemer er med instrumenter som ikke er class complaint. I sådanne situationer vil man være nødt til at bruge forskellige midi controllere, eller lignende for at ens produkt kan tale med andre enheder. Dette betyder altså ikke, at ens instrument ikke kan kommunikere med andre enheder, hvis det ikke er class complaint. Det betyder bare at man er nødt til at anskaffe sig en tilslutningsvej, som for eksempel en midi controller, istedet for bare at sætte et usb stik i.

Local control er et andet problem som man kan overse. Fordi man sagtens kan have et instrument, som har alle indgangene, og får spillet de nye lyde. Problemet der så kan forekomme er simpelthen, at instrumentets lyd spiller oveni. Hvis man ikke kan slå dette fra, forstyrres hele oplevelsen som sådan.

En anden vigtig huskeregel er at opdatere drivere. Det kan sagtens være, at dit produkt er kompatibelt, selvom forbindelsen umiddelbart ikke virker. Løsningen kan sådan set bare være at opdatere driverne på enten din lydenhed eller instrumentet.

 

Krav ens instrument skal opfylde

Der er visse krav ens instrument skal have af indgange og indstillinger for, at det er muligt, at få flere lyde, derfor har vi lavet denne tjekliste:

1:

Det første man ville skulle tjekke på sit instrument, er muligheden for, at lyden fra en kilde kan blive sendt ud gennem sit instruments højttalere. For at kunne gøre dette, skal man have en indgang af enten typerne: AUX IN, Input/line in stereo eller lignende.

2:

Næste punkt ville være at tjekke hvorvidt der er midi/usb indgange eller såmen bluetooth i instrumentet. Dette bruges til at overføre dit tangent spil over til din kilde med lyde. Derfor ville du skulle se efter indgangene af typerne: Midi IN og Midi OUT, USB eller lignende. 

 

 

3:

Det er desuden også en nødvendighed at kunne slukke for instrumentets indbyggede lyd, således at den ikke spilles samtidigt med din lyd fra din eksterne lydkilde. Derfor skal man lede i sin manual eller indstillinger på instrumentet, som hedder “local control”. Denne indstilling vil primært stå på ON, og skal altså slås over på OFF for, at lydene ikke spilles samtidigt.

4:

Hvis disse indgange og indstillinger er at finde på dit instrument, mangler du bare de retmæssige ledninger. Dette gennemgår vi i afsnittet nedenunder.

 

Hvordan foregår det i praksis:

Så hvordan foregår det i praksis? Hvis ens instrument har de rigtige indgange, kræver det bare at man har de rigtige ledninger, så instrumentet kan forbindes til ens lydkilde. Vi gennemgår et eksempel her med en ipad som vi tilslutter Yamaha’s N2(hvis du bruger en anden lydkilde, vil processen variere en smule, afhængigt af lydkilden). 

1:

Først tilslutter man høretelefonsstikket, som er et helt normalt mini jack, hvilket man vil indsætte ind i ipad'en. Det vigtige for ens ledning er at enderne på den anden side af dit stik er kompatibel med dit instrument. I vores situation er dette to stort jack stik, som vi indsætter i AUX in og out. 

 

2:

Det næste trin er så at tilslutte ipad'en og instrumentet, således at ens klaverspil opfanges. Det har vi gjort med en midi controller fra roland, UM-ONE mk2. Fordi ipad har en speciel indgang har vi brugt en apple camera adapter, sådan at usb stikket kan omformes til ipadens stikindgang. I den anden ende har vi sørget for, at begge midi stik er sat ordentligt i instrumentet i MIDI IN og MIDI OUT. (På vores UM-ONE mk2 er det vigtigt at sætte controlleren på TAB(stående for tablet), for ellers virker forbindelsen ikke)

OBS! (Det er vigtigt at tjekke om ens midi controller fungerer med tablets, da mange kun fungerer til computer)

 

3:

Efter at alle stikkene sidder ordentligt i, åbnede vi garageband og kunne derefter spille løs med et hav af forskellige lyde.

Konklusion

Det er en smule besværligt at få flere lyde til sit instrument. Men når først det er oppe at køre, er det helt fantastisk. Hvis man har overskud og en smule ekstra tid, er det noget vi vil anbefale, man prøver af derhjemme. Held og lykke med projektet!