Udover at sælge klaverer, udlejer vi også instrumenter til både privatpersoner, eller i forbindelse med koncerter og arrangementer; senest til bandet The Minds of 99. 

The Minds of 99 er et dansk band, der blev stiftet i 2012 af fem barndomsvenner fra København: Louis Clausen (trommer), Anders Folke Larsen (guitar), Asger Møller Wissing (bas), Jacob Bech (synth) og Niels Brandt (forsanger). 

I 2013 vandt bandet DRs karrierekanonen, som siges at have kickstartet deres karriere. Siden da har bandet været nomineret til op til flere priser og vundet priser som: Årets talent (Carl prisen 2015), Årets danske rockudgivelse (DMA 2016), og P3 Guld her i 2019. 

Bandet har netop færdiggjort deres arenaturné, hvor bandet spillede på landets allerstørste spillesteder. Deres afslutningskoncert var i Royal Arena, og til denne koncert havde de lejet Kawai digitalklaverer af os. Koncerten er blevet rost af flere anmeldere som blandt andet skriver: ”Sjældent har jeg oplevet så mavepusteragtig en tretrinsraket som showåbner, og sjældent har jeg hørt mere intens jubel til en dansk koncert” (Soundvenue, Marie Ulrich Østergaard).

De to klaverer som blev udlejet var Kawai’s CN-39 og CA-78 og disse kan nu købes på vores webshop. Stort tillykke med de flotte anmeldelser til The Minds of 99.