Vores afdeling i Århus er fornyeligt flyttet fra Egå til Brabrand. Det vil sige, at vi nu har et endnu større udvalg af digitalpianoer. Men en af de største forandringer der har medfulgt flytningen er, et langt større udvalg af bl.a. stagepianoer, synthesizere, workstation og arranger keyboards. Dermed sagt, er vores udstilling i Brabrand det rene slaraffenland for dem der elsker at lege med lyde, effekter og oscilatorer. 

Vi har en række forskellige kategorier af tangentinstrumenter til rådighed. Nedenfor kan du læse mere om disse kategorier, samt få et indtryk af, hvilke instrumenter vi har stående i udstillingen.

Pro stagepianoer

Et stagepiano kommer i og med mange forskellige former, farver og funktioner. De stagepianoer vi har stående, er af allerhøjeste kvalitet, og benyttes af top-proffesionelle pianister verden over. 

Karakteristisk ved et stagepiano er, at det egner sig særlig godt til enhver live-performance. Det indeholder et stort udvalg af fantastisk realistiske samples, og kombineret med de mange effekter der er til rådighed, har man alle muligheder for at lade sin musikalske kreativitet slå sig løs. I vores udstilling har vi bl.a. Yamaha YC88 og CP73, Roland RD88 og RD2000, Kawai MP7se og MP11se, Korg SV-2s, og som noget nyt har vi nu også Dexibells VIVO S7 Pro M og deres VIVO S3 Pro. Naturligvis har vi også Nords stagepianoer, hvoraf vi har Nord Stage 3, Nord Piano 5 og Nord Grand.

 

Synthesizere, Workstations og Entertainer-keyboards

Hvis man er vild med at lege med lyde, justere effekter, spille til backing tracks og så videre, så har vi alverdens sythesizere, workstations og arrenger/entertainer keyboards klar til afprøvning i vores udstillingen. Her har vi fra Roland en JUNO-DS, FA-06, V-Combo VR-09-B og deres 'keytar' AX-Edge. Tilmed har vi fra Roland også to af de større og mere avanceret modeller, begge to i flere varianter - Fantom 6, Fantom 7 og Fantom 8, og Jupiter X samt den mindre version Jupiter Xm. Yamaha har deres helt store synthesizer Montage 7, og tilmed har vi de to arranger-keyboards PSR-SX900 og Genos 76. Fra Korg har vi deres fantastiske Nautilus, og deres arrenger-keyboards Pa-300, Pa-1000 og Pa-4X. Dexibell har deres J7 Combo Digital Organ. Fra Nord har vi så deres Nord Wave 2, Lead A1 og Electro, og helt til sidst har vi fire synthesizere fra Dave Smith, nemlig deres Sequential Prophet-5, Sequential Prophet-6, Sequential REV-2 og Sequential Take-5. Nedenfor ses et udvalg af de synthesizere m.m., som vi har i vores udstilling.

 

Kig forbi i butikken

Vi udvider hele tiden vores sortiment og ligeledes vores udstilling, så der er flest mulige stagepianoer, synthesizere, homepianos, workstations osv. til rådighed for jer at prøve. Så hvis du er på udkig efter et nyt spændende instrument, så kom gerne ud til os på Engmarken 22 i Brabrand og tag et kig på vores mange tangentinstrumenter -  så sørger vi for, at i får den bedst mulige service!